Gå til hovedindholdet
Europa-Kommissionen

Strategien for ligestilling mellem kønnene

Resultater og fokusområder for indsatsen.

Resultater på ligestillingsområdet

Selv om der stadig er ulighed mellem kvinder og mænd, har EU gjort betydelige fremskridt med hensyn til ligestilling mellem kønnene i de seneste årtier. Det er sket takket være:

  • lovgivning
  • udbredelse af ligestilling mellem kønnene via integration af kønsperspektivet i alle politikker
  • specifikke tiltag til fremme af kvinders karrieremuligheder.

Blandt de positive tendenser kan nævnes et øget antal kvinder på arbejdsmarkedet og fremskridt i indsatsen for at sikre kvinder en bedre uddannelse.

Der er dog stadig kønsforskelle på arbejdsmarkedet.  Kvinder er stadig overrepræsenteret i lavtlønssektorer og underrepræsenteret i de stillinger, hvor beslutningerne tages.

Køreplanen for kvinders rettigheder 

Europa-Kommissionen vedtog køreplanen for kvinders rettigheder den 7. marts 2025. Køreplanen skitserer en langsigtet vision for, hvordan der opnås ligestilling mellem kønnene baseret på centrale principper og politiske mål, der er fastsat i erklæringen om principper for et samfund med ligestilling mellem kønnene (i bilaget). Dens formål er at værne om og fremme kvinders rettigheder og tackle nye udfordringer med hensyn til ligestilling mellem kønnene såsom teknologibaseret forudindtagethed, forskelsbehandling og vold. Køreplanen fastlægger en politisk EU-ramme for kvinders rettigheder, som vil være retningsgivende for vores indsats i de kommende år. Den ligger fundamentet for udviklingen af målrettede retlige og politiske foranstaltninger i strategien for ligestilling mellem kønnene efter 2025 og derefter, og den skal tjene som inspiration for kønssensitive politikker på tværs af andre af Kommissionens initiativer. 

Kommissionen opfordrer de øvrige EU-institutioner, navnlig Europa-Parlamentet og Rådet, til at tilslutte sig erklæringen om principper for et samfund med ligestilling mellem kønnene i løbet af 2025 og overholde dette tilsagn. Kommissionen opfordrer også andre institutioner, medlemsstater, arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter til at spille en aktiv rolle i realiseringen af køreplanens principper og mål og foreslå foranstaltninger på det relevante niveau.

  • 7. MARTS 2025
A Roadmap for women’s rights – Commission Communication
  • 7. MARTS 2025
Annex to the Roadmap on Women’s Rights - Declaration of principles for a gender-equal society

Strategi for ligestilling mellem kønnene for 2020-2025

EU's strategi for ligestilling mellem kønnene lever op til den forpligtelse, von der Leyen-Kommissionen har taget på sig. Strategien indeholder politiske mål og tiltag, der skal føre til betydelige fremskridt i retning af et kønsmæssigt ligestillet Europa i 2025. Målet er et EU, hvor kvinder, mænd, piger og drenge i al deres mangfoldighed frit kan følge den kurs, de har valgt i livet, har lige muligheder for at trives og kan deltage og blive ledere i det europæiske samfundsliv.

De vigtigste mål er at sætte en stopper for kønsbaseret vold, at udfordre kønsstereotyperne, at udligne kønsforskellene på arbejdsmarkedet, at arbejde for, at kønnene deltager ligeligt i de forskellige økonomiske sektorer, at rette op på de kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, at mindske forskellen mellem kønnene med hensyn til børnepasning og opnå kønsmæssig balance i beslutningstagning og politik. Ligestillingsstrategien er udtryk for en dobbelt tilgang. Dels integrerer vi kønsaspektet i vores politikker og indfører målrettede tiltag, dels bruger vi ved gennemførelsen af strategien intersektionalitet (det, at forstå det enkelte individ som sammensat af mange forskellige sociale identiteter) som et underliggende princip. Strategien har fokus på initiativer inden for EU, men den er også i overensstemmelse med EU's eksterne politik for ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse og status.

Som et af de første resultater af strategien foreslog Kommissionen den 4. marts 2021 obligatoriske løngennemsigtighedstiltag. Direktivet om løngennemsigtighed blev vedtaget i maj 2023. De nye regler skal bidrage til at sikre, at princippet om lige løn for lige arbejde eller arbejde af samme værdi, som er nedfældet i traktaten siden 1957, endelig bliver en realitet i praksis.

Den 8. marts 2022 vedtog Europa-Kommissionen et nyt forslag til direktiv om bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet overalt i EU.  Europa-Parlamentet og Rådet nåede den 6. februar 2024 til politisk enighed om dette forslag. Direktivet er det første omfattende retlige instrument på EU-plan til bekæmpelse af vold mod kvinder, som stadig er al for udbredt. I direktivet kriminaliseres visse former for fysisk vold, både offline og online. Direktivet indeholder også omfattende foranstaltninger til beskyttelse af ofre, adgang til domstolsprøvelse og støtte såsom krisecentre, krisecentre for voldtægt og hjælpelinjer.

Og endelig skal nævnes det vigtige ligestillingsskridt, som blev taget med direktivet om kønsbalance i selskabsbestyrelser. Det har til formål at forbedre kønsbalancen blandt beslutningstagerne i de største børsnoterede selskaber i EU. Efter 10 års forhandlinger blev direktivet endeligt vedtaget den 22. november 2022. Denne nye EU-lovgivning skal hjælpe kvinder til at bryde glasloftet i børsnoterede selskabers bestyrelser og give de mange kvinder, der er kvalificerede til topjob, en reel chance for at blive ansat i dem.

Fra august 2022 begyndte de nye EU-dækkende rettigheder til balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner at finde anvendelse. I september 2022 fremlagde Kommissionen den europæiske plejestrategi, der er knyttet til nye mål for førskoleundervisning og børnepasning for at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. 

Den 8. marts 2023 lancerede Kommissionen en kampagne, der skal udfordre kønsstereotyper. Kampagnen #EndGenderStereotypes, der blev udbredt i løbet af 2023, rettede sig mod de kønsstereotyper, der påvirker både mænd og kvinder på forskellige områder gennem livet, herunder karrierevalg, deling af omsorgsansvar og beslutningstagning.

I oktober 2023 blev Kommissionen part i Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet – Istanbulkonventionen. EU er nu bundet af ambitiøse og omfattende standarder for forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder inden for det strafferetlige samarbejde, på området for asyl og non-refoulement og i sin offentlige forvaltning. Dette omfatter finansiering, politik og lovgivningsmæssige foranstaltninger.

I efteråret 2023 oprettede Kommissionen et EU-netværk til forebyggelse af kønsbaseret vold og vold i hjemmet.  Netværket giver medlemsstaterne og interessenterne mulighed for at drøfte nye spørgsmål om forebyggelse af vold, udveksling af viden og god praksis.

I december 2024 offentliggjorde Kommissionen en Eurobarometerundersøgelse om kønsstereotyper. Resultaterne viser, at EU-borgerne mener, at ligestilling mellem kønnene er til gavn for både kvinder og mænd. Der er dog stadig kønsstereotyper på forskellige områder med variationer mellem medlemsstaterne og de forskellige aldersgrupper.  

  • 5. MARTS 2020
Et EU med ligestilling: strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder 2020-2025
IWD
  • Generelle publikationer
  • 7. marts 2024
Factsheet - Championing Gender Equality
Striving for a Union of Equality
  • Generelle publikationer
  • 5. marts 2020
På vej mod en Union med ligestilling: Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025

På vej mod en Union med ligestilling: Strategien for ligestilling mellem kønnene 2020-2025

  • Амбиция за Съюз на равенство: Стратегията за равенство между половете за 2020—2025 г.
    (323.12 KB - PDF)
  • Trabajar por una Unión de la Igualdad: La Estrategia para la Igualdad de Género 2020-2025
    (263.59 KB - PDF)
  • Na cestě k Unii rovnosti: Strategie pro rovnost žen a mužů na období 2020–2025
    (268.48 KB - PDF)
  • Hin zu einer Union der Gleichheit: Strategie für die Gleichstellung der Geschlechter 2020-2025
    (274.19 KB - PDF)
  • Eesmärgiks on võrdõiguslik liit: Soolise võrdõiguslikkuse strateegia 2020–2025
    (242.72 KB - PDF)
  • Με στόχο μια Ένωση ισότητας: Η στρατηγική για την ισότητα των φύλων 2020-2025
    (266.74 KB - PDF)
  • Gender Equality Strategy Factsheet - Striving for a Union of Equality: The Gender Equality Strategy 2020-2025
    (243.93 KB - PDF)
  • Vers une Union de l’égalité: La stratégie en faveur de l’égalité entre les hommes et les femmes 2020-2025
    (270.69 KB - PDF)
  • Ag dréim le hAontas an Chomhionannais a bheith i réim: An Straitéis maidir le Comhionannas Inscne 2020-2025
    (268.79 KB - PDF)
  • Težnja za Unijom ravnopravnosti: Strategija za rodnu ravnopravnost 2020. – 2025.
    (247.67 KB - PDF)
  • Verso un'Unione dell'uguaglianza: La strategia per la parità di genere 2020-2025
    (283.14 KB - PDF)
  • Centieni izveidot Līdztiesības savienību: Dzimumu līdztiesības stratēģija 2020.–2025. gadam
    (256.93 KB - PDF)
  • Lygybės Sąjungos siekimas: 2020–2025 m. lyčių lygybės strategija
    (259.86 KB - PDF)
  • Az egyenlőségközpontú Unió megteremtése: A 2020-2025 közötti időszakra szóló nemi esélyegyenlőségi stratégia
    (275.39 KB - PDF)
  • Ħidma għal Unjoni ta’ Ugwaljanza: L-istrateġija għall-Ugwaljanza bejn il-Ġeneri 2020–2025
    (489.35 KB - PDF)
  • Streven naar een Unie van gelijkheid: De strategie voor gendergelijkheid 2020-2025
    (284.23 KB - PDF)
  • Dążenie do Unii równości: Strategia na rzecz równouprawnienia płci na lata 2020–2025
    (266.13 KB - PDF)
  • Rumo a uma União da Igualdade: Estratégia Europeia para a Igualdade de Género 2020-2025
    (289.64 KB - PDF)
  • Către o Uniune a egalității: Strategia privind egalitatea de gen (2020-2025)
    (271.56 KB - PDF)
  • Snaha o vybudovanie Únie rovnosti: Stratégia pre rodovú rovnosť na roky 2020 – 2025
    (276.63 KB - PDF)
  • Prizadevanja za Unijo enakosti: Strategija za enakost spolov 2020-2025
    (262.69 KB - PDF)
  • Tavoitteena tasa-arvon unioni: Sukupuolten tasa-arvostrategia 2020–2025
    (249.21 KB - PDF)
  • Ett jämställt EU i sikte: Jämställdhetsstrategi 2020-2025
    (268.77 KB - PDF)

Årlig rapport om ligestilling

Rapporten for 2025 om ligestilling mellem kønnene i EU er den femte og sidste rapport under strategien for ligestilling mellem kønnene for 2020-2025. Rapporten gør status over, hvad EU og medlemslandene har opnået inden for kønnenes ligestilling. Den beskriver EU's fremskridt på fem centrale områder, der er omfattet af strategien, og fortæller om inspirerende eksempler fra medlemslandene og forskellige EU-finansierede projekter.

  • 7. MARTS 2025
2025 report on gender equality in the EU

Se alle tidligere rapporter om ligestilling mellem kønnene (der blev ikke offentliggjort rapporter i 2016 og 2020).

Den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene

Den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene i perioden 2016-2019 var udgangspunktet for Europa-Kommissionens arbejde for ligestilling i disse år.

Strategien har fokus på disse fem prioriterede områder:

  • forøgelse af erhvervsfrekvensen blandt kvinder og økonomisk uafhængighed for kvinder og mænd
  • bekæmpelse af kønsbestemte løn-, indtjenings- og pensionsforskelle og dermed bekæmpelse af fattigdom blandt kvinder
  • ligestilling mellem kvinder og mænd i beslutningsprocesserne
  • bekæmpelse af kønsbaseret vold og beskyttelse af og støtte til ofre
  • fremme af ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder overalt i verden.

Strategien indeholder målsætninger for hvert af disse prioriterede områder og beskriver mere end 30 konkrete initiativer. Den understreger Kommissionens engagement i udbredelse af ligestilling mellem kønnene – kønsmæssig ligestilling skal integreres i alle EU's politikker og finansieringsprogrammer.

  • 2. JUNI 2017
Strategic engagement for gender equality 2016-2019
  • 10. FEBRUAR 2020
Evaluation of the strengths and weaknesses of the Strategic Engagement for Gender Equality 2016–2019